Hvorfor lægger kinesere så stor vægt på nationaldagen? – Forståelse af Kinas historie, kultur og nutid gennem en enkelt ferie!

Hvorfor lægger kinesere så stor vægt på nationaldagen? Hvordan adskiller det sig fra fejringen af ​​nationaldagen i andre lande?

Et nationalt minde, der går tilbage til 1949

Den 1. oktober 1949 fandt grundlæggelsesceremonien for Folkerepublikken Kinas centrale folkeregering sted på Beijings Himmelske Freds Plads, som markerede den officielle indvielse af den nye nation.

Den 2. december samme år udpegede Kina officielt den 1. oktober til nationaldag. Den 1. oktober 1950 fejrede landet sin første officielle nationaldag.

Siden da er 1. oktober blevet et afgørende historisk jubilæum for Kina og et fælles nationalt minde for generationer af kinesere.

Et nationalt flag, der forbinder historie og nutid

Det femstjernede røde flag er det mest karakteristiske visuelle symbol på nationaldagen.

På tærsklen til grundlæggelsen af ​​Folkerepublikken i 1949 blev der lanceret en landsdækkende åben opfordring til flagdesign. I alt 3.012 indlæg blev modtaget, og designet af Zeng Liansong blev til sidst valgt.

I dag er det femstjernede røde flag flyttet fra de historiske scener fra grundlæggelsesceremonien ind i almindelige menneskers hverdag. Under nationaldagen kan flaget ses pryde byens gader, boligsamfund, skoler og offentlige bygninger.

Nationalemblemet og nationalsangen inkarnerer også Kinas historiske hukommelse. 

"March of the Volunteers" blev vedtaget som den midlertidige nationalsang i 1949 og officielt udpeget som nationalsangen for Folkerepublikken Kina i 1982.

Disse nationale symboler tjener også som vigtige indgange for venner i udlandet til at forstå Kinas historie og kultur.

Hvad gør Kinas nationaldag unik?

Lande rundt om i verden har deres egne nationaldage, men de historiske begivenheder, de fejrer, er forskellige. Mens den amerikanske uafhængighedsdag fejres underskrivelsen af ​​uafhængighedserklæringen, og Frankrigs nationaldag er tæt knyttet til den franske revolution, markerer andre nationer deres uafhængighed eller grundlæggelse.

Et karakteristisk træk ved Kinas nationaldag er den tætte forbindelse mellem det historiske minde om nationens grundlæggelse og den sociale udvikling, der har udspillet sig i de efterfølgende årtier.

I dag gør fejringen mere end at se tilbage på 1949; det viser ofte det moderne Kinas fremskridt gennem resultater inden for højhastighedstog, rumfartsteknologi og moderne fremstilling.

Samtidig er ferien blevet en integreret del af hverdagen for almindelige mennesker.

Ferieordningen "Den gyldne uge" blev etableret i 1999. I dag bruger folk nationaldagen til at vende hjem, besøge slægtninge, rejse og besøge museer og kultursteder. For mange familier er det en afgørende tid på året for genforeninger og rejser.

Ud over fest, et tilbageblik på historien

Nationaldagens betydning rækker ud over blot festivitas.

Den 30. september markerer Kinas martyrdag, der falder kun én dag før nationaldagen den 1. oktober. På denne dag ærer folk de forfædre, der bidrog til nationens udvikling og sociale fremskridt.

Derfor skaber den kulturelle atmosfære omkring ferien en bro mellem at reflektere over fortiden og fejre nutiden.

Dette forvandler nationaldagen til mere end blot en helligdag;

Det bliver en måde for det kinesiske folk at udtrykke deres fælles historiske hukommelse.

At se dagens Kina gennem en national helligdag

Et lands nationale helligdag fungerer ofte som et vindue til selve nationen.

Gennem Kinas nationaldag kan man skimte historien fra 1949 og se den "Kina Røde" pryder byens gader i dag; man kan lære historierne bag nationalflaget, hymnen og emblemet, mens man også observerer højhastighedstog, rumfartsfremskridt, moderne fremstilling og almindelige borgeres daglige liv.

Ligesom nationale helligdage andre steder, legemliggør Kinas nationaldag national identitet og fælles hukommelse;

At forstå, hvordan et land fejrer sin nationaldag, giver indsigt i, hvordan det husker fortiden, forstår nutiden og forestiller sig fremtiden.